Cortenstål højbede
Cortenstål højbede i byJEMA´s eget danske design og produktion til moderne uderum.
Opdag byJEMA's CUBY og EDGY serier, som repræsenterer moderne dansk design i uderummet. CUBY tilbyder minimalistiske højbede med lige linjer og rette vinkler, der kan stables eller sammensættes kreativt. EDGY er designhøjbede og tilbehør med skarpe 45 graders kanter, der giver en unik geometrisk form. Begge serier er lavet i kraftig kvalitet, med tilbehør som bænke, der muliggør skræddersyede løsninger til ethvert uderum.
Valg af model?
Vi har 2 forskellige modeller i vores højbede i cortenstål.
CUBY er højbede og tilbehør i minimalistisk skandinavisk design.
Lige linjer og rette vinkler udgør en kubisk plantekasse, der passer ind overalt. Kan stables i lag eller sammensættes længde- eller vinkelret. Kun fantasien sætter grænser for de uderum, der kan skabes med CUBY. Som tilbehør findes bundplade, fødder, hjul, bålfad og bænke.
Materiale: Cortenstål (rust) eller galvaniseret plade.
Pladetykkelse: 2 mm. Kraftig kvalitet.
EDGY er design højbede og tilbehør med kant til moderne uderum.
Spændende og udfordrende designet med 45 graders kanter der giver en unik geometrisk form og kan sammensættes i alle retninger. Kun fantasien sætter grænser for de uderum, der kan skabes med EDGY. Som tilbehør findes fødder, hjul og bænke i træ eller metal.
Materiale: Cortenstål eller galvaniseret plade.
Pladetykkelse: 3 mm. Meget kraftig kvalitet, der kan klare det meste.
Vedligeholdelsesfrie højbede fra byJEMA der har en forventet levetid på +20 år.
Du har mulighed for at få på specialmål her.
Hvorfor vælge et højbed?
Du får hævet niveauet op fra græsset og du får dermed en bedre arbejdshøjde i dit højbed. Du kan plante alt i dit højbed i cortenstål, grøntsager, krydderurter og smukke sommerblomster. Du minimerer ukrudtet i dit højbed.
Overvej altid hvor du skal placere dit højbed, skal planterne have fuld sol hele dagen eller har de det fint med at få lidt skygge. Jorden i højbedet udtørrer ikke så nemt som jorden i resten af haven. Cortenstålet holder på fugten og mindsker fordampningen.
I varmt og tørt vejr, skal du altid være opmærksom på at få vandet rigeligt, når solen ikke bager ned på dine planter. Det giver et flot look med højbede på rad og række, hvor du har et bedre overblik over dine bede.
Vores højbede er lavet uden bund. Planterne og regnvand kan derfor bedre trænge igennem ned til jorden og man undgår at jorden rådner i bunden.
Højbede, plantekasser og udendørs inventar i cortenstål
Om du planter i træ eller stålbede gør ingen forskel. Stålet kan afgive en smule rust i kanten af bedet, men ikke noget, der er farligt for hverken planter eller jord.
En gåtur i verdens største byer og nyeste bydele viser en stor trend i design af udearealer. Vedligeholdelsesfrie elementer i råt stållook - cortenstål. Hvor vi tidligere har set rust som et problem og noget, der skulle skjules med maling, oplever vi nu den røde farve som trendy, imødekommende og varm. Den røde rustfarve minder i sit look og oplevelse meget om træ, men med bedre egenskaber indenfor holdbarhed og vedligehold. Rustent jernlook - cortenstål - er tidens helt hotte materiale. Hos byJEMA er vi vilde med corten looket!
Hvilken jord skal du vælge til dine højbede?
Når du planter spiselige ting såsom grøntsager og salat i højbede, er det vigtigt at vælge en jord, der er næringsrig, veldrænet og fri for giftstoffer og forurening. En god højbedsjord til spiselige planter kan laves ved at blande forskellige typer jord og tilsætte organisk materiale, såsom kompost eller gødning.
Du kan også tilføje andre materialer som kokosnødfibre eller perlite for at forbedre dræningen og luftcirkulationen i jorden. En god jordblanding til højbede kan for eksempel bestå af en blanding af havejord, kompost og sand eller perlite. Man kan også købe speciel højbedsjord i havecentre og planteskoler, der er sammensat til formålet. Disse jorde er ofte sammensat af forskellige materialer, som giver en god balance mellem næringsstoffer, vand og luft.
Det er vigtigt at undgå jord, der er for tung og leret, da den kan tætne og hindre dræning. Omvendt bør man heller ikke bruge for let jord, som kan tørre hurtigt ud og miste næringsstofferne.
Det er også en god idé at undersøge pH-værdien af jorden og justere den til det optimale niveau for de planter, du vil dyrke. De fleste grøntsager og salater trives bedst i en jord med en pH-værdi mellem 6,0 og 7,5.
Endelig kan det være en god idé at tilføje gødning eller andre næringsstoffer til jorden for at sikre, at dine planter får de nødvendige næringsstoffer for at vokse og producere en god høst. Naturgødning (fx. højbedsmuld eller kompost) er ofte at foretrække, da det frigiver næringsstoffer langsomt over tid og bidrager til at opbygge jordens sundhed og frugtbarhed på lang sigt.
Læs mere om valg af jord her